Aktuelt  Maj 2011

Grunden til, at vi har valgt at lægge denne artikel på nettet, skyldes nogle sammenfaldende begivenheder, som viser, at der er en voldsom, åndelig uro i verden. Det har vi fulgt op på og vil nu bringe vores udlægning af begivenhederne, som vi har set dem.

Begivenhederne er det, der er sket i islam (?) og i det mellemøstlige oprør, en pludselig opkomst af nye UFO-fænomener, en stigende antisemitisme og en voldsom vækst i forudsigelser om jordens undergang.

Jeg vil gennemgå det i en lidt anden rækkefølge og starte med UFO-fænomenerne. Det har været forbløffende at se i hvor høj grad, der på nettet har været tale om nærkontakt med Ufo'er. Rigtig mange mennesker har fortalt om denne begivenhed, der som regel blev afsløret under hypnose eller anden form for terapeutisk behandling, fordi folk havde fået det dårligt eller havde fået underlige mærker på deres krop - eller led af andre uforståelige ting. Flere har fortalt, hvordan de havde været på besøg i rumskibe og om, hvordan de var blevet behandlet af UFO-folkene, som ville undersøge dem og bruge dem som objekter. Flere fortalte, at de blev sendt tilbage til jorden for at være kanaler for UFO- folkene.

Når vi nu ved, at Ufoerne ikke eksisterer, men det, mennesker ser, er åndsmagter, der manifesterer sig i himmelrummet som 'flyvende tallerkener', så ved vi, at der er noget virkelig voldsomt i gang i dén verden.

Normalt deler man kontakter med Ufoer op i fire grupper, hvoraf klasse 1 bare er synet af et lysfænomen eller en UFO, og i klasse 4 forklares, hvordan man har været inde i et rumskib og har snakket med UFO-folk.

Det er ret karakteristisk, at der er mange, kristne – levende, genfødte kristne – der har set lysfænomenerne – vi har selv gjort det – men aldrig er kommet tæt på ufo'erne. Det er udelukkende 'verdens' mennesker, der har fået kontakt. Jeg tror, det hænger sammen med den dyrkelse af den alternative verden, der har fundet sted i mange år. Her har man prøvet at finde helbredelsesmetoder og søgt lægedom i den overnaturlige verden, og man har henvendt sig til kræfter, der ikke var fra Gud. Alt dette har skabt et absolut gudsfjendsk miljø, hvor andre kræfter – blandt andet 'kosmiske kræfter' – blev tilbedt. Jeg tvivler på, at der var ret mange, der vidste, at det var en tilbedelse, de gik ind i, når de for eksempel arbejdede med 'yang og yin'-kræfter, zoneterapi, akupunktur m.m., hvor man skulle have 'kræfterne' ledt ned gennem kroppen til de forskellige chakra-punkter, som ikke er fysisk eksisterende. Det er dyrkelse af noget, som ikke er fra Gud, og jeg er overbevist om, det har givet en åndelig åbning, som har kunne gøre, at de løgne, dæmoner har ønsket at spredt om Ufoer, er blevet troet. De, der har været dybest inde i dette gudsfjendske miljø, har løbet den største risiko for at kunne komme ind i en klasse 4 kontakt – en direkte nærkontakt med Ufoer.

Mens jeg var ved at undersøge tingene om Ufoer, dukkede ”Share International” frem. Det er en bevægelse, der har eksisteret siden engang i 60-70'erne og er grundlagt af Benjamin Creme, som rejser rundt og fortæller, at verdenslæreren, frelseren, Mathreya, allerede lever her på jorden.

Share International er det værktøj, der bringer beviserne for, at Mathreya lever, idet de kan vise 79 videoklip fra You-Tube, der viser undere, som Mathreya skulle have udvirket. Her kan man læse, at han blandt andet står bag forskellige helbredelser, der er bevidnet af mange mennesker.

Mathreya er uddannet af en dæmonskikkelse, der hedder Sanat Kumara, og det er faktisk Satan selv. Sanat Kumara skal angiveligt være uddannet på Venus, og han bruger Venus som læreplads for de dæmoniske kræfter, der skal virke på jorden. Samme Sanat Kumara er ifølge Share International jordens skaber og menneskehedens grundlægger. For øvrigt betegner de Jesus som fjerde led efter Sanat Kumara – og som bibellærer. Mathreya og Sanat Kumara skulle være dem, der gav Jesus de kræfter, han skulle bruge, da han virkede her på jorden i de tre år, han var jordisk tilstede.

Det var den ene ting, der vækkede min opmærksomhed, og den anden ting var den voksende antisemitisme, vi kan se allevegne. Det kan både ses som antisemitisme og antiisraelisme, der virker som to forskellige ting, men resultatet er det samme. Det er forfølgelse af Guds folk – forfølgelse af det, Gud har skabt - og det rækker langt ind i vort eget samfund.

Antisemitismens udtryk i antiisraelismen rækker langt ind i politiske kredse, og her er det pludselig blevet pinligt korrekt at være modstander af Israel, og at Israel skal trække sig tilbage til 67-grænserne og giver jorden tilbage til dens oprindelige indbyggere, som palæstinenserne, araberne, kalder sig. Det er fredsvenner af enhver art, der taler i de toner, og det støttes i størstedelen af FN, fordi FN er blevet udvidet så meget, at der i dag er et flertal af muslimske stater. Der giver en overvægt af muslimske stemmer, så afstemninger kan ofte afspejle religionsforskelle i stedet for politiske forskelle og sund fornuft.

Desværre er det jo sådan, at hvor religionen går ind, går fornuften ud, og så stemmer man – uanset hvad fakta og historiske grundlag siger – efter hvad ens religiøse ledere mener. Det er et gennemgående træk i FN og i alle de arabisktalende lande og i alle lande, som har et muslimsks befolkningsflertal, at man stemmer, som tonerne lyder i moskéerne, og som man udlægger koranen.

Fredsvenner og politisk korrekte politikere er ikke rigtigt klar over, hvad de sætter sig op imod, og det er islam heller ikke. Når jeg hører dem sige, at Israel skal udryddes, og når jeg læser alle de nyhedsbreve på nettet, der fortæller om, hvor meget man vil gøre for at ødelægge Israel, og hvordan Israel er omsluttet af fjender, og at man nu til efteråret vil have FN til at godkende en palæstinensisk stat, så tænker jeg på Salme 2, der taler om oprør mod Gud og hans salvede. De har slet ikke forstået, hvem Gud er, og hvad han vil. Det er utroligt spændende, hvor alt dette fører hen.

Sammen med antisemitismen synes der også at være en voksende tiltro til 'erstatningsteologien', som blev skabt af den katolske kirke, da den var ung og ny, og som sagde, at det er kirken, der har overtaget Guds løfter til Israel. Det er kirken, der er Guds Israel, og har har overtaget alle de løfter, han har givet Israel.

Det er en lære, der i den grad har skabt grundlag for antisemitisme og progromer. Det har gjort, at det ikke betød ikke noget at forfølge jøderne, for det var jo ikke Guds folk mere. Det var kirken, der var trådt i stedet, så man gjorde ikke noget forkert ved at forfølge dem, for de havde tabt alle deres rettigheder, og man påstod, at det var i orden, for jøderne havde jo dræbt Jesus. - Nu var det jo ikke jøderne, der dræbte Jesus, men romerne …. og det har den katolske kirke siden måtte indrømme og undskylde, men det har ikke flyttet tankegangen, der siger, at det er kirken, der har overtaget Israels plads i Guds øjne.

Den levende, tilbedende 'Jesus-menighed' har en høj plads hos Gud, og er – sammen med jøderne – en del af Guds øjesten. Det er godt at se, at jo tættere en menighed kommer på Gud, des større bliver omsorgen for Israel, og vi kan egentlig måle menigheders bibeltroskab på, hvordan deres forhold er til Israel. Hvis vi svigter Israel, skal vi ikke forvente nogen velsignelse fra Gud – tværtimod. Vi sætter os op mod hans vilje. Erstatningsteologi er en vej til at blive uvenner med Gud - og til at underlægge sig hans dom og straf.

Hvad der også medvirkede til, at vi kunne se, der virkelig 'var gang i' den åndelige verden, var de endetidsforudsigelser, der væltede frem fra flere steder. De er kommet både fra kristne og fra repræsentanter fra forskellige religioner, og jeg stødte også på det hos Share International, hvor Mathreya skulle have sagt, at 2012 skulle være skæbneåret, hvor tingene vendte, og han trådte synligt frem. Året 2012 er gået igen i mange af forudsigelserne, og mange - både kristne og ikke-kristne - har hængt sig de ord. Det er helt utroligt, at det har kunnet lade sig gøre.

Det mest forbavsende er, at kristne hopper med på den vogn at prøve at fastsætte en dato for bortrykkelsen og dermed en dag for endetidens begyndelse, for tegnet på, at vi går inde i endetiden er jo, at menigheden bliver bortrykket, og der er ingen forudgående advarsler om, hvornår menighedens bortrykkes. Det sker som et lyn fra en klar himmel, når Gud Fader bestemmer det (Ap.G. 1,17). Det sker til tiden og intet menneske har nogen forudsætning for at sige noget om datoen.

Man kan forestille sig mange årsager til, at der kommer så mange endetidsforudsigelser, men jeg tror, at en af de væsentligste årsager er, at det giver godt stof til romaner og prædikener, for der kan skrives meget spændende om emnet, og det kan være spændende at læse. Det er der ikke noget forkert i, så længe man fastholder, at det er romaner og fiktioner, som måske slet ikke har nogen forbindelse med virkeligheden. Det er helt galt, hvis det bliver til bibelfortolkninger og udlægning. Det er selvfølgelig også godt stof til film, hvor der kan laves fantastiske, dramatiske scener, men så længe man fastslår, at det bare er fantasi eller eventyr, og fortæller, at man hverken ved, hvad der kommer til at ske eller hvornår, er det selvfølgelig i orden.

Man kan godt forstå, at djævelen kan være særdeles interesseret i endetidsforudsigelser – især hvis der kommer datoer og klokkeslæt på – for folk tror let på det, og man kan bagefter sige: ”Nå, men det passede jo heller ikke” - eller som min svigermor en gang sagde: ”Ja, det hørte jeg også, da jeg var ung, og der er ikke sket noget endnu.”

Det eneste, sikre tegn vi har på nuværende tidspunkt, er, at staten Israel er blevet oprettet, men hvornår fortsættelsen følger, er der ingen af os, der ved noget om. Jo mere, vi prøver at sige om det, sætte datoer på og udspekulere kloge tal, jo mere går vi djævelens ærinde, for vi vil gætte forkert hver eneste gang. Mennesker vil grine og sige: ”Hå, det sker jo aldrig. Vi kan bare se, hvor tit de har sagt, det skal ske, og det er ikke sket endnu.” Lad os være kloge, nøgterne og ydmyge overfor Guds ord og sige: ”Vi ved, det sker, vi lever i troen på, at det sker, men vi har ingen anelse om, hvornår det sker.”

Vi er sikkert nu inde i tiden før endetiden, og det er nok ikke så langt væk, kan vi se af det, der sker i Israel, men den eksakte dato og årstal kender vi ikke. Det kan ske om kort tid – eller længere tid. Vi ved det ikke. Det eneste, vi ved, er, at det sker.

Det, der også startede min undren over, hvad det er, der er gang i i den åndelige verden, var demokrati-oprøret i Mellemøsten – og hvordan det meget pludselig bredte sig i hele området. En masse mennesker ville ikke være underlagt diktatorer længere, og jeg havde en fornemmelse af, at der lå mere i det end bare at have lyst til at få en større frihed til at tænke, til at rejse og i det hele taget til at være menneske.

Da jeg begyndte at bede om at få at vide, hvad det egentlig drejede sig om, følte jeg, at Gud svarede og gav mig en forklaring. Jeg følte, at Gud er ved at gøre op med islam og ved at forberede store ting i Mellemøsten, og han har lagt i oprørerne, at de skal protestere mod at være undertrykte. Gud har forstærket trangen i dem efter et selvstændigt og frit liv. Han ønsker i disse år at gøre op med den åndsmagt, der er hans største modstander på jorden. Jeg blev også klar over, at vi ikke skal blive forbavsede, hvis oprøret ender med, at det bliver islamiske fundamentalister, der tager over, så folk – fra at leve under en meget verdslig diktator, som har et religiøst skjold, kommer ind under en direkte, religiøs styring, som man kan forvente, at det islamiske Broderskab vil være i Egypten, og som vi har set det ske i Iran. Jeg følte, jeg kunne se, at det var det samme, der ville ske i hele Mellemøsten. Der ville komme en bølge af islamisk, ekstrem fundamentalisme, men den vil resultere i et nyt oprør, for hvis mennesker først én gang har været i oprør og har opdaget, at de kan få frihed, så vil de gå imod styret igen. De vil gå imod den fanatiske sharia-lovgivning, som man vil trække ned over deres hoveder, og når dét sker, kan der blive et religiøst vakuum, og så vil der være brug for – og mulighed for, at kristendommen kan trænge ind, men mange vil sikkert blive i islam og vedblive at tro på koranen - og vi skal være klar over, at Gud ikke tvinger nogen. Han ønsker, at mennesker skal komme til ham gennem Jesus, for det er den eneste vej til ham. Han tvinger ingen til at forlade den tro, de vil ha', men han accepterer ikke, at de slår andre ihjel, fordi de tror noget andet.

Hvis en del af befolkningen i Mellemøsten ønsker at blive ved med at være muslimer og holde fast ved koran-tankegangen, når sharia-lovgivningen er forsvundet, kan de selvfølgelig gøre det, hvis det ikke går ud over andre mennesker.

Gud ønsker at åbne Mellemøsten op, så kristendommen kan vinde frem. Som et led i Israels sikkerhed vil tingene ske. Det sker alt sammen ud fra synspunktet, at Israel er Guds land og hans øjesten.

Vi ved selvfølgelig ikke, hvad der kommer til at ske i Mellemøsten, men det, der sker nu, kan udmærket resultere i et helt andet scenarie, nemlig at Iran begynder at true med sine raketter og eventuelt med atomvåben, så det hele ender i kaos, men skulle det ske, vil der ud af kaos kunne springe en åbenhed for evangeliet blandt muslimer overalt i verden, og vi skal være parate – ikke til at fordømme dem – men til at forkynde, at Jesus er den eneste vej til frihed. Han er Vejen, Sandheden og Livet.

Hvad bør vi foretage os som enkeltpersoner og som menighed? Først og fremmest må vi være årvågne, så vi ved, hvad vi skal bede om. Dernæst må vi bede om visdom til at tale med mennesker om, hvad det er, der sker, ud fra et bibelsk synspunkt - dels for at skabe en bedre forståelse for Israel, men også for at mennesker må få en forståelse for roen og trygheden i en verden i konstant forandring. Og endelig må vi lære at afvise alle endetidsforudsigelser, for de skaber kun forvirring og tvivl om evangeliets troværdighed.