Kristent Informations Center

 Forside

 Foreningen

 Værktøjs - og   

 idekassen

 Publikationer

 Dit Valg

 Kontakt os

 

Energi og energibalancering

 

Energi og energibalancering er grundlæggende principper i den klassiske,

alternative behandling, som omfatter akupunktur, zoneterapi og healing.

Hvad er det for en energi, der er tale om, når vi beskæftiger os med den

alternative verden?

En ting står helt fast: Der er ikke tale om energi i den form, vi normalt forstår - som energi fra kul eller olie, eller energi til at bestille en hel masse, gå en tur eller lignende.

I den alternative verden siger man, at den energi, der er tale om her, er en

særlig kraft/energi fra universet, som gennemstrømmer alt og alle. Det er ikke

en energi, der kan måles eller udtrykkes i nogle af de termer, man normalt

anvender, såsom hestekræfter, kilojoule eller lignende.

Et grundlæggende synspunkt for den energetiske livsopfattelse er, at

mennesket er en del af naturen/universet og gennemstrømmet af den kraft/

energi, der har skabt og som gennemstrømmer og vedligeholder alt.

Den grundlæggende filosofi er kinesisk, hvilket også afspejler sig i både

akupunkturen og zoneterapien.

Teorien bag den menneskelige gennemstrømning af energien, der ofte

betegnes som chi, er, at den løber igennem nogle kanaler - kaldet meridianer,

som står i forbindelse med kroppens forskellige organer.

Der er tale om 12, 14 eller 20 (forskellig lære) meridianbaner, som hver især

gennemstrømmes af to modsat polariserede energier, ofte betegnet som Yin

og Yang, og når der opstår ubalance i en af meridianerne eller energibanerne,

opstår sygdom i det organ eller det område, den pågældende energibane

betjener. Det er årsagen til, at alle behandlere, der beskæftiger sig med

energier, taler om energibalancering.

Zoneterapi

Zoneterapien benytter sig af tryk under fodsålerne, idet man mener, at hele

legemet er afspejlet der, og gennem tryk på visse givne punkter mener man at

kunne genoprette energibalancen og foretage en udrensning af affaldsstoffer.

Der findes en række forskellige retninger indenfor zoneterapien, som også

benytter sig af tryk på punkter andre steder på kroppen.

(Se artikel om zoneterapi på Luppen og på www.kic.st under Aktuelt).

Akupunktur

Akupunktøren betjener sig af stik i givne punkter, der angives at skulle ligge

på meridianbanerne.

Der findes i den moderne akupunktur omkring 1000 punkter, der hver især

angives at have en energibalancerende effekt. Udover den traditionelle

akupunktur findes der et utal af andre akupunkturformer, som for eksempel

laser-, øre- og vakuumakupunktur. Fælles for dem alle er, at de tjener til at

genoprette balancen.

(På Luppen er der 28 referencer om akupunktur).

Healing

Healeren benytter sig af sine evner til at overføre den universelle energi og

derigennem genoprette energibalancen. Behandleren kan også benytte

massage - den såkaldte healingmassage, hvorved ubalancen og affaldsstofferne

i kroppen fjernes. Healere benytter sig direkte af åndelige kræfter, og nogle

siger, at det er de universelle energier, de overfører, mens andre siger, at det er

deres egne iboende kræfter, de benytter sig af.

Iøvrigt taler man også om energier andre steder end i disse to

behandlingsformer.

En journalist fra Kristeligt Dagblad var på et tidspunkt prøveklud, og hun

besøgte nogle stande på en helsemesse først på året på Frederiksberg.

Sidste år besøgte omkring 10.000 mennesker denne helsemesse, og det

forlyder, at der i årenes løb har været større og større tilstrømning til

messerne udover hele landet.

Journalisten besøgte først en håndlæser, som med lav, messende stemme kom

med mange ord om hendes øjeblikkelige situation og fortalte hende til sidst, at

hun selv generelt talte meget om gode energier til sine besøgende.

Senere besøgte journalisten en numerolog, som har to navne - selv om, som

hun fortalte, egentlig har fire, fordi det gav de bedste energier.

Numerologen mente også, at journalisten burde skifte sit mellemnavn ud,

fordi det ville give bedre energier, hvis det helt rigtige mellemnavn blev sat i

forbindelse mellem for- og efternavn.

Så blev hun så klog.

Slutningsoverskrift

Alle teorierne om universel energi er et trosspørgmål - og hele filosofien om

energier og energibalancering er i direkte modsætning til Bibelens lære.

Vi er ikke en integreret del af universet. Vi er skabt af Gud i Hans billede

(1.Mos.1,27), og da vi er skabte, er vi ikke en del af universet.

Hele filosofien om den universelle energi, om energibanerne og om

energibalanceringen baserer sig på en filosofi, der er diametralt modsat af den

jødisk/kristne gudstro.

 

 

fff