Oprør/ulydighed

Et af tidens store emner i både aviser og TV er evolution, skabelse og livets opståen. Det er blevet aktuelt i forbindelse med 150- året for Darwins udgivelse af sine evolutionsteorier, samt hans 200-års dag.

Nu har spørgsmålet om, hvorfra vi nedstammer, om hvordan livet overhovedet er opstået, været oppe at vende med mellemrum, fordi mennesker så gerne vil finde en forklaring, der tillader dem at se bort fra Gud som skaberen, og som den instans de tilhører og derfor bør rette sig efter.

For at forstå dette oprør mod Gud, og mod i det hele taget at acceptere Guds eksistens, er vi nødt til at analysere situationen med åndelige øjne og begynde at stille nogle spørgsmål, som vi kun kan finde svar på i Bibelen.

Det første oprør og ulydighed mod Gud finder vi allerede i 1. mos. 3, hvor Adam og Eva spiser af frugten fra kundskabens træ på trods af Guds udtrykkelige forbud imod det. Konsekvenserne heraf kender vi alt for godt, idet oprør og ulydighed mod Gud blev en integreret del af arven fra de første mennesker.

Nedenstående billede viser oprøret, som det har udformet sig i meget grove træk op igennem historien.

Vi kan se, hvordan flerkoneri, som startede kvindeundertrykkelsen, begyndte meget tidligt og snart efter kom den babyloniske afgudsdyrkelse, der senere bredte sig som en pest i menneskeheden.

Vi kan se, hvordan Israel - både før Moses og efter at de havde fået loven - fortsatte ind og ud af afgudsdyrkelsen indtil hjemkomsten fra Babylon, hvor der så voksede et ønske om at overholde loven. Det voksede senere til den farisæisme, som Jesus mødte, og som forkastede Ham, fordi loven var blevet vigtigere end Gud.

Op igennem kirkehistorien har der været nogle karakteristiske områder, der har ført troende mere eller mindre væk fra et helhjertet gudsforhold - eller til fald, som førte helt væk fra Gud. Hvis vi skal liste dem, så ser det sådan ud - uden at der skal ligge en prioritering i rækkefølgen.

Et af de mest udprægede eksempler på en udvikling væk fra den apostolske linie i den tidlige kirke er den katolske kirke, som, så snart den blev statsanerkendt, begyndte at tage de gamle afgudsnavne og skikke i brug. Paven tog betegnelsen "Pontifex Maximus" til sig som en del af sin titel, ligesom mariadyrkelsen er en videreførelse af den gamle modergudindedyrkelse, som også fandtes i Rom på det tidspunkt. Magtbrynden blev større og større i den katolske kirke, og forfølgelserne af de sande troende, som fulgte evangeliet, tog til, og det endte med korstog mod dem og slutteligt inkvisitionen, som tilsammen resulterede i langt flere dræbte, troende kristne, end der døde under korstogene i Mellemøsten

Magtbegær har altid været en fare for mennesker, der har virket i en eller anden form for ledelse.

Det har været mest udpræget i politik og i erhvervslivet, men bestemt ikke været ukendt i kirken. Allerede på apostlenes tid møder vi et eksempel i

3.Johs. 1,9-10: ”Jeg har skrevet et brev til menigheden, men Diotrefes, som ønsker at være den første iblandt dem, anerkender os ikke. Derfor vil jeg, når jeg kommer, gøre opmærksom på hans handlinger, og hvordan han har sværtet os til med onde ord…”

Sådan er det fortsat op igennem historien, men heldigvis har der været flest ydmyge Guds mænd i den troende kirke, som har kunnet vise vej til et sandt kristenliv.

Som Luther i 1600-tallet skabte et afgørende frafald fra den katolske kirkes lære, tilbage til en forståelse af, at frelsen er afhængig af tro på Jesus, og ikke af gerninger og ikke kan købes for penge, så har Charles Darwin markeret en radikal ændring i menneskers syn på deres oprindelse og udvikling.

Om Darwin skrev forfatteren George Bernhard Shaw, (der levede c. 50 år efter Darwin) at Charles Darwin kom med den af menneskeheden længe ventede videnskabeligt iklædte teori, der tillod mennesker at forkaste Guds herredømme over dem.

Darwins teorier har dannet grundlag for den moderne teori om at Gud i bibelsk forstand ikke eksisterer. Det har dannet grundlag for den enorme vækst af nyreligiøsitet og New Age-tanker, ligesom spiritismens vækst har kunnet foregå uden, at der har været nogen særlig velbegrundet modstand.

På samme måde har Islam kunnet få så stort fodfæste i Danmark uden, at der har været en slagkraftig, åndelig modstand mod udbredelsen af islamiske ideer. Ikke at der skal være noget forbud mod islam, men en åndelig Jesus-baseret modvægt mod islam, som samtidigt kunne være et evangelisationsredskab, har der ikke været, og årsagen til det skal sandsynligvis søges i den leflen, der er og har været for det postulerede, videnskabelige bevis, der har været for evolutionsteorierne. Kun få har turdet tage offentligt til genmæle, idet dette ofte resulterer i, at modstanderne mod Darwins teorier bliver hængt ud som nogle i bedste fald lidt naive bibelfundamentalister.

Faktum er, at mange kompetente forskere indrømmer, at der ikke er noget bevis for evolutionteorien, men de giver klart udtryk for, at de hellere vil tro på den i stedet for at acceptere, at der har fundet en skabelse sted, der involverer Gud.

Fra Luther og fremover gled den nye reformationskirke ind i samme position som den katolske kirke havde været i, og for øvrigt stadig er i, nemlig som en væsentlig del af magten og rigdommen i samfundet. Der var ingen etablerede kirkesamfund, der ønskede forandring. Der var en frygt for, at forandring skulle nedbryde deres magtposition. Der var under renæssancen og i den efterfølgende tid mange, der forskede i naturen, stjernehimlen og lægevidenskaben, og alle var de underlagt kirkens bedømmelse: om deres opdagelser nu også stemte med kirkens lære.

Mange videnskabsmænd måtte afsværge deres opdagelser for at undgå at blive brændt som kættere, hvis de var katolikker eller blive frosset ud af det pæne selskab og miste stilling og prestige, hvis kirken var utilfreds med deres opdagelser.

Hele dette fastlåste system åbnede døren for den begejstrede modtagelse, som Darwins teorier fik i videnskabskredse - og senere blandt de kunstnere og forfattere, som havde følt sig låst fast af en rigid opfattelse af kirkens lære. Måske er den entusiastiske begejstring for evolutionsteorierne, som vi møder i samfundet som helhed en arv fra den gang, kirkens lænke om frihed til at tænke, blev brudt? Hvis det er tilfældet, har vi som kristne noget at bede om tilgivelse for.   

Her i Danmark så vi, hvordan kirken fra midt i 1800-tallet til langt op i 1900-tallet optrådte som den samfundsbevarende faktor, hvor man fordømte forandring uden hensyntagen til de sociale forandringer, samfundet undergik.

Efterhånden som Danmark blev et mere og mere udpræget industriland, blev den nye befolkningsklasse, industri- og fabriksarbejderen, samfundets nye tabere, og i sidste del af 1800-tallet var betingelserne for denne gruppe så ringe, at der opstod krav om social forandring. Dette førte til det nærmeste, vi nogensinde har været på oprør her i landet med kampe mellem ordensmagten og arbejderen. Det blev senere kendt som slaget på fælleden.

Nu gled den sociale udvikling i den rigtige retning, idet industriarbejderen gennem fagbevægelsen fik skabt gode sociale forhold for sig selv og sin familie.

Da den danske folkekirke gennem hele denne periode fordømte arbejderklassens sociale kamp og gjorde sit bedste for at bevare det bestående gamle klassesamfund, hvor kirken så afgjort selv hørte til i overklassen, skabte kirken en grundlæggende modtand mod evangeliet, mod Jesus, og det præger det danske samfund den dag i dag. Det gælder, uanset hvor mange der er medlemmer af folkekirken, for det er man ofte, fordi det er tradition, og det er klogt at sikre sig, hvis der nu skulle være noget om denne snak om Gud. Det er næsten som at tegne en forsikring at lade sine børn døbe, for så siger præsten jo, at de er frelste. Det har intet med tro at gøre. Det er rendyrket dansk pragmatisme.

Det er utroligt at se, hvordan oprør mod Gud kan føre til fordærv af en hel verden. På det moralske område kan vi her i Danmark konstatere, at en kirke, der accepterer evolutionsteorierne, åbner op for ’Panduros æske’, hvorfra alverdens råddenskab breder sig, som tilfældet var med brødrene Brandes, der frit kunne bekæmpe alt, hvad der havde med kristendom at gøre - for Gud var jo død.

Det er desværre sådan, at det ikke er nok at have et kirkesystem, hvis ikke troen på Jesus er i højsædet sammen med troen på Gud som skaberen, og det kan man kun have, hvis der er en accept af de grundlæggende principper i Bibelen.

Folkekirken er så grundtvigskpræget, at der ikke er nogen problemer med at acceptere evolutionsteorien, hvis man blot kan få lov at sige, at det er Gud, der har skabt den slimklat, det hele startede med, og at big bang er Hans opfindelse.

Grundtvig stod i kamp med en meget streng fundamentalistisk bibelforståelse, som resulterede i, at han valgte at sige, at Bibelen ikke betød noget. Det var dåben og sakramenterne, der betød noget. Det lagde grunden til, at mange præster i dag springer let hen over Bibelen, så længe de kan få lov at tale barnedåben.

Lad os være agtpågivende, at vi ikke for mageligheds skyld forfalder til et lille, stille oprør mod Gud, fordi vi i visse situationer synes, at vi selv ved, hvad der bedst for os – og at vores løsning er den bedste.